Fysisk & Psykisk Vold

Fysisk & Psykisk Vold

sidegade sløret, pige med lyst hår, kigger ned i vejen, skindajakke, hvid hættetrøje, mørke faver og brunde farver
sidegade sløret, pige med lyst hår, kigger ned i vejen, skindajakke, hvid hættetrøje, mørke faver og brunde farver
Hvordan er jeg endt i et voldeligt forhold? 

Et voldeligt forhold kan ske af mange forskellige årsager. Den fysiske eller psykiske vold sker ofte gradvist over tid. Et voldeligt forhold begynder ofte med kærlighed. Over tid begynder den ene partner at udvise forskellig tegn på f.eks. kontrollerende, isolerende og manipulerende adfærd. I begyndelsen kan disse tegn være subtile, og antage forskellige former. For eksempel: Partneren kommentere på, hvad du har på, hvem du bruger din tid med. Partneren kan også begynde at isolere dig fra dine venner og familie. 

Over tid kan denne kontrollerende og manipulerende adfærd eskalere til mere åbenlys psykisk og fysisk vold. Voldelige partnere kan være meget charmerende og omsorgsfulde i begyndelsen af et forhold. Din partner kan være dygtig til at retfærdiggøre egen adfærd, og derved få dig til at føle skam og skyld. 

Hvad er fysisk og psykisk vold? 

Fysisk vold refererer til handlinger, der forårsager fysisk skade eller smerte på en person. Det kan omfatte slag, spark, skubben eller klemmen m.fl. 

Psykisk vold, refererer til de mentale eller følelsesmæssige handlinger, der skader en person. Det er mindre synligt end fysisk vold, men lige så skadeligt. Psykisk vold viser sig ved manipulation, trusler, ydmygelse, isolation og verbal nedgørelse.  

Hvordan kan jeg som terapeut hjælpe dig? 
  • I et terapiforløb kan jeg hjælpe dig med at forstå og håndtere de følelser, der forbundet med vold. Det kan f.eks. være angst, skam, skyld, vrede, sorg. 

  • Jeg vil støtte dig i at bearbejde og forstå de oplevelser, du har været udsat for i form af fysisk og/eller psykisk vold.

  • Der vil i terapiforløbet være samtaler, øvelser og teknikker, der er egnet til at reducere den indvirkning fysisk og psykisk vold har haft på dig.

  • Jeg kan hjælpe dig med at genopbygge dit selvværd og styrke din evne til at markere dine grænser.

Jeg skaber et trygt og støttende rum for dig. I dialog med dig planlægges det terapiforløb, der er mest hensigtsmæssigt for dig og din udvikling.


Jeg tilbyder en gratis 20-minutters afklarende samtale. Denne samtale kan finde sted enten i min praksis eller online, alt efter hvad der passer dig bedst. Formålet med samtalen er at give dig mulighed for at møde mig, kort beskrive din situation og stille spørgsmål.